Warning: Undefined array key 20240424 in /customers/1/1/0/forsoegsperson.dk/httpd.www/show_ad.php on line 43 Forsøgsperson.dk


 


Sukker i urinen ved MODY3 og type 2 diabetes

 
Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:

Vi ønsker at undersøge hvordan nyrerne håndterer og udskiller sukker (glukose) i urinen hos patienter med en bestemt form for arvelig diabetes kaldet MODY3 (eller HNF1A-diabetes). Patienter med MODY3 udskiller sukker i urinen ved lavere blodsukker sammenlignet med raske og andre patienter med diabetes. Vi ønsker at undersøge dette ved at bruge et lægemiddel, der blokerer sukkertransportproteiner i nyrerne. Som kontrolgruppe medvirker patienter med type 2 diabetes.

Hvem kan deltage i forsøget?

Du kan deltage hvis nedenstående er opfyldt:

  • Du skal have MODY3 (HNF1A-diabetes) eller type 2 diabetes
  • Du er over 18 år
  • Din nyrefunktion er normal
  • Du må ikke have leversygdom eller nedsat blodprocent (hæmoglobin)
  • Du må ikke blive behandlet med SGLT-2-hæmmer
  • Du må ikke være gravid eller ammende

Ønsket antal forsøgspersoner

12 patienter med MODY3 (HNF1A-diabetes) og 12 patienter med type 2 diabetes

Formål med forsøget

At undersøge mekanismer der gør at patienter med MODY3 udskiller mere sukker i urinen. På sigt håber vi at undersøgelsen kan forbedre behandlingen.

Forsøgets forløb for forsøgspersonen

Forsøget fordeles over ca. 1 måned med et screeningsbesøg (ca. 1 time), en nyrefunktionsmåling (ca. 5 timer), og to forsøgsdage (ca. 6 timer). Til forsøgsdagene vil du fået et lægemiddel eller placebo samt sukkervand i et drop og få taget blodprøver (via et drop) og urinprøver. Alle dage planlægges, så de passer ind i din kalender.

Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

Du får en ulempegodtgørelse på 1.500 kr. samt transportgodtgørelse.

Lokation

Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Kontaktinformation

Henrik Maagensen, læge, ph.d.-studerende

Tlf. 2927 9765

E-mail: henrik.maagensen@regionh.dk

Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-21066984. Forsøgsansvarlig er læge Henrik Maagensen

 
 
 
 
Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-21066984
 


Henrik Maagensen
Steno Diabetes Center Copenhagen
Hospitalsvej 7
2900 
Tlf: 29279765
henrik.maagensen@regionh.dk